IndlægKommunikationsforum

Gå hjem og lav din research, Jesper Steinmetz

I TV 2 NEWS magasin, ”Trump mod Clinton”, sendt første gang 29. septemper og efterfølgende i loop i tre dage, besøger TV 2s korrespondent i USA, Jesper Steinmetz, The Spin Room, hvor han møder den fremtrædende Trump-støtte, General Flyn.

Klippet med Flynn starter, hvor generalen er omringet af journalister. Han taler om Hillary Clintons brug af den private mailserver, da hun var udenrigsminister. 

FlynnHvorfor tror hun ikke, at Rusland kunne få fat i hendes e-mails? Tro mig, det kan de.

SteinmetzHendes Republikanske forgængere gjorde nødagtig det samme.

Flynn: Nej, nu lyver du. Du har ikke researchet godt nok.

SteinmetzColin Powell …

FlynnNej, det bullshit. Det gjorde han ikke. Gå hjem og lav din research. Jeg er færdig med at tale med dig, for din research er for dårlig. Du har lavet dårlig research. Gå tilbage og undersøg det. Colin Powell sagde: ”Lad være med at give mig skylden, jeg har ikke gjort det samme som dig [Hillary Clinton]

Steinmetz: … af politiske grunde …

FlynnNej, gå hjem og lav din research!

General Flynn fortæller Jesper Steinmetz han lyver (og det har han ret i)

Lettere chokeret fordufter Steinmettz, mens han taler til kameraet.

SteinmetzNå, så fik man altså lige et skænderi med en general. Jeg ved ikke hvor meget af det i hørte, men det er general Michael Flynn, der også er tilhænger af Donald Trump og som mener Hillary Clinton ikke er til stole på, fordi hun har haft den her private emailserver, og har modtaget – måske – klassificeret materiale på den her emailserver, i stedet for at bruge den emailserver man havde i udenrigsministeriet, da hun var udenrigsminister.

Så påpegede jeg bare overfor generalen, at det var en praksis som nogle af hendes forgængere også havde praktiseret, f.eks. Colin Powell. Og så kaldte han mig altså en løgner. Så fik man dét med. Han synes ikke jeg havde lavet god nok research. Det bestred jeg så, for det synes jeg sådan set jeg har. Men det tror jeg egentlig aldrig generalen og jeg bliver enige om.

TV 2’s seere bliver altså efterladt med ”påstand mod påstand” fra USA korrespondent, Jesper Steinmetz, der iler videre til hipstermiljøet i Brooklyn, hvor en ”kunstner” har lavet Donald Trumps gravsten.

Steinmetz fremsætter to påstande som han påstår han har researched.

  • At Hillary Clintons brug af privat mailserver er tilsvarende hendes forgænger, Colin Powells, og
  • At det er et åbent spørgsmål om Clinton overhovedet har sendt/modtaget klassificerede mails fra hendes server.

Lad os starte med det sidste spørgsmål.

Klassificerede mails

FBI’s undersøgelse konkluderer Clinton havde klassificerede mails på hendes server, citeret bl.a. af Politifact. Hendes benægtelser har siden juli været katagoriseret som ”plain wrong”.

USA Todays fact check konkluderer entydigt Clintons mails indeholdt klassificeret materiale.

The Washington Post, Fact checker: Giver ”4 Pinnocchioer” , den mest usande kategorisering af Clintons vedvarende benægtelser af, at der var klassificet materiale på hendes mail server. Washington Posts indeholder desuden en helt række andre usandheder fra Clinton omkring mail-skandalen.

4 Pinocchioer - Clinton løj

Den 7. juli 2016 vidner (video) FBIs chef, Comey, for undersøgelseskommissionen, hvor han bl.a. udspørges af republikaneren, Trey Gowdy. Af videooptagelsen var C-Span fremgår:

GowdyClinton sagde at hun aldrig sendte eller modtog klassificeret information på sin private mail. Var det sandt?

ComeyVores undersøgelse viste at der blev sendt klassificeret materiale

GowdySå det var ikke sandt?

ComeyJa, det var hvad jeg sagde.

Siden juli har ingen været i tvivl om, at Clinton har haft klassificerede mails på hendes private server, udover Jesper Steinmetz. 

Mailserver-skandalen handler imidlertid om mere en dette faktum, fordi Clinton har gjort sig stor ulejlighed med at undgå at få sin kommunikation registreret, som det er krævet efter den amerikanske ”Freedom of Information Act”.

Først 21 måneder efter hun forlod posten som udenrigsminister overdrog hun mails i printet form, efter hun havde slettet halvdelen (knap 33.000 stk, det kommer vi tilbage til), der efter hendes eget udsagn var ”private”. Det har senere vist sig også at være løgn, ligesom mails også afslører mildt sagt problematiske forhold omkring sammenfaldet mellem bidragsydere til Clinton Foundation og adgang til hende som udenrigsminister, samt en helt række andre forhold. The Atlantic har en gennemgang af sagen.

Colin Powell

Hvad angår hendes forgænger, Colin Powell, så kom han til udenrigsministeriet på et tidspunkt hvor de ikke havde up-2-date it-systemer, men i stedet en main-frame løsning. Han kunne således ikke anvende BlackBerry eller lignende enheder.

Powell oprettede en email-konto hos en privat udbyder, America Online, og brugte den til kommunikation.

Intet tyder på at Powells handlinger var andet end en protest mod den service han fik i udenrigsministeriet og han kæmpede for at modernisere organisationen. Der er ingen sammenligning mellem disse handlinger og Clintons, der i hemmelighed fik et firma uden sikkerhedsgodkendelse til at opsætte en privat mailserver i hendes eget hjem og hendes hold, der instruerede i at mails løbende skulle slettes, selvom Powell havde fortalt hende at korrospondancen ville være omfattet af offentlighedsloven.

Når Powell indblandes i sagen, så skyldes det at Clinton brugte ham som alibi, fordi hun spurgte ham til råds efter hun havde opsat serveren.

General Flynn udtaler sig om det faktum, at FBI ikke kunne bekræfte eller afvise Clintons server var hacket, fordi eventuelle beviser kunne være slettet. Det siger sig selv, at en professionel internetudbyder som America Online har bedre sikkerhed og sporingsmekanisker end en server i Clintons hjem, hvilket også er en forskel.

Problemer med research fortsatte søndag

Søndag fortsatte Steinmetz fra byen Ferguson, hvor han kommenterede på lækkede skatteoplysninger om Donald Trump, der betyder han på grund af fradrag muligvis ikke har, eller været forpligtet til, at betale indkomstskat i 18 år.

SteinmetzFordi han ikke vil frigive de økonomiske oplysninger. Selv siger han at han meget gerne vil offentliggøre sin selvangivelse, men han er forhindret i det, fordi han i øjeblikket er under revision af det amerikanske skattevæsen. Skattevæsnet har så været ude og sige, at generelt er der intet der forhindrer privatpersoner i at frigive deres skatteoplysninger til offentligheden, heller ikke selvom skattevæsnet er i gang med en intern revision, så det er altså en tynd forklaring han kommer med, men det er dog et figenblad han kommer med for at forklare hvorfor han undlader den her offentliggørelse.

Hillary Clinton startede i virkeligheden hele fokuset på skattesagen under debatten i mandags og det er den snebold, der nu ruller videre og de sidder og klapper hos demokraterne.

Her kan man se hvad Donald Trump sagde 27 minutter og 38 sekunder inde i debatten (video), som Steinmetz henviser til:

Ellers kan man læse afskriftet med kommentarer og fact-check fra NPR.

Lester Holt (moderator)You’re perfectly free to release your taxes during an audit. And so the question does the public’s right to know outweigh your personal…

Trump:Well, I told you I will release them as soon as the audit. Look, I have been under audit almost for fifteen years. I know a lot of wealthy people that have never been audited. I said do you get audited? I get audited almost every year. And in a way I should be complaining. I’m not even complaining. I don’t mind them. It’s almost become a way of life. I get audited by the IRS. But other people don’t. I will say this. We have a situation in this country that has to be taken care of. I will release my tax returns against my lawyer’s wishes when she releases her thirty three thousand emails that have been deleted. As soon as she releases them, I will release, I will release my tax returns. And that is against, my lawyers, they say don’t do it. I will tell you this — in fact watching shows, reading the papers. Almost every lawyer says you don’t release your return until the audit is complete. When the audit is complete I will do it.

But I would go against them if she releases her emails.

Trump siger siger at han vil frigive sine skatteoplysninger så snart revisionen er færdig, men han vil gøre det øjeblikkeligt, hvis Clinton udleverer de 33.000 emails hun har slettet fra sin server.

Steinmetz påstand er et åbenlyst stråmandsargument, hvor han opstiller en falsk præmis, som han så nedskyder med henvisning til en debat han citerer forkert. Stråmandsargumentet får desuden ekstra gas med ord som “tynd forklaring” og “figenblad”. 

Ingen benægter, at Trump godt “må” offentliggøre sin selvangivelse, heller ikke Trump, hvilket også fremgår af debatten.

Sammenfatning

Til Jesper Steinmetz er der kun at sige: Gå hjem og lav din research!

Til TV 2 er det sværere at skrive et godt råd. På TV 2 har der siddet et helt produktionshold og en redaktion, der har blåstemplet dækningen om at “Clinton måske har haft klassificerede mails på sin server”, et kendt faktum siden juli og genstand for massiv dækning i amerikanske medier. Sidestillingen af Clintons og Powells gerninger er et narrativ, som end ikke CNN, der offentligt støtter Clinton, bruger, fordi det er for skingert og Clinton-sagen på alle måder er mere betændt og fordækt.

Ingen, der følger amerikanske mediers dækning, er i tvivl om danske massemediers favorisering af Clinton som kandidat, men når fakta og fejl bliver så graverende, som i dette tilfælde, kommer man i tvivl om TV 2 NEWS tror på deres egen “nyhedsdækning”. Det er grelt, hvis en statsejet tv-kanal overlagt opdigter fakta. Men tanken om, at man på TV 2 ikke selv er klar over det – og tror på sine egne “nyheder” – er rystende og langt mere skræmmende.

Arkiv:

https://web.archive.org/web/20180526060447/https://www.kommunikationsforum.dk/jesper-larsen-5/blog/gaa-hjem-og-lav-din-research-jesper-steinmetz