Kommunikationsforum

DR og Berlingske fuskede med billeder

Dette indlæg blev oprindeligt publiceret på Kommunikationsforum og er arkiveret derfra.

TV 2 var ikke det eneste danske medie, der lavede billedfusk, i historien om det forpurrede terrorforsøg på Krim. Berlingske og DR fuskede også.

Ifølge den russiske efterretningstjeneste krydsede personer fra Ukraine grænsen til Krim den 7-8. august med det formål at sprænge infrastruktur i luften. Præsident Putin aflyste efterfølgende et planlagt møde i kontaktgruppen omkring Østukraine.

DR fulgte op på historien i en artikel den 12. august med rubrikken ”3 forklaringer på, at Krim-konflikten blusser op igen”, skrevet af Jakob Busk Olsen. Ingen af de tre mulige og modstridende forklaringer var, at Ruslands beskyldning var sand. Læserne blev i stedet spist af med konspirationsteorier og et billede viser ukrainske militærfly, der overflyver ukrainske soldater.

I billedteksten skriver DR, ”Ukraines hær er i højeste beredskab ved grænsen til Krim-halvøen”, men i Radio Free Europes artikel om samme emne, deklareres at billedet er fra en militærøvelse i Ukraines Rivine-region/oblast.

Revine oblasten i Ukraine støder ikke op til Krim eller Rusland, men til Hviderusland. På Google Maps kan det beregnes der i fugleflugtslinje minimum er 679 kilometer fra Krim til stedet, hvor billedet er taget. Det er lige så langt, som der er fra f.eks. København til Köln.

Billede lokaliseret 700 km forkert

Berlingske gør det ikke bedre

I en nyhedsanalyse, skrevet af Simon Kruse, anvendes et mere dramatisk billede af en civil, der er nedlagt af en soldat, og bærer billedteksten ”Grænsevagterne slår hårdt ned på uønskede indtrængere langs de Ukrainske grænser. Trusselsniveauet er hævet i hele landet på grund af spændingerne mellem Rusland og Ukraine”. Nyhedsanalysen omhandler i det væsentlige det påståede ukrainske terrorforsøg, så man må formode billedet viser en russisk soldat der tilbageholder en grænseoverløber ved grænsen til Krim.

Billedet er imidlertid fra den samme ukrainske øvelse, som TV 2 anvendte et billede fra. TV 2 har efterfølgende opdateret billedteksten på artiklen med korrekt deklaration.

Det er, med andre ord, igen en ukrainsk soldat i Østukraine, der nedlægger en civil som en del af en ukrainsk øvelse. Det skriver engelske Daily Express, der anvender billedet med bureaulogo i modsætning til Berlingske.

En botanisering af Berlingskes ordvalg sætter ikke avisen i bedre lys, for hvis Berlingske mener teksten isoleret- og revet ud af kontekst er ”teknisk sand”, så mister ordet ”misinformation” og ”vildledning” enhver betydning.

Hvad angår beskæringen af bureaulogoer fra billeder, så går jeg ud fra både DR og Berlingske har de fornødne rettigheder, men de også ved erhvervelsen har fået oplyst alle relevante oplysninger om dato, sted og motiv.

Begge medier valgte at opdigte deres egne vildledende billedtekster for at dramatisere deres respektive historier, der i indhold slet ikke forholder sig til muligheden for, at de russiske beskyldninger om det forpurrede terrorforsøg er sande, og hvilke konsekvenser det har. Enhver har naturligvis ret til sin egen mening om hvorvidt der i disse to tilfælde skal kategoriseres som fusk, propaganda eller bare kreativ brug af billeder og billedtekster, men hvis der intet er at udsætte på DR og Berlingske, bør man naturligvis ikke forvente en højere standard i deres respektive skrevne artikler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.